Selvhøstning af pil.

Selvhøst 2010-2011.

Selvhøst Selvhøst Selvhøst

Efter rigtig mange gode tilbagemeldinger vedrørende vores arrangementer af selvhøst, og på grund af mange nye forespørgelser, arrangerer Arresø Pil igen i år 2 weekender til selvhøst på Maglehøjgård.

Lørdag d. 27 november 2010 kl. 10 -15
Lørdag og Søndag d. 15 og 16 januar 2011 kl. 10 - 15

Maglehøjgård er belligende i den skønne nordsjællandske natur på Arrenæs ved Frederiksværk, omkranset af Arresøen. På vores pilemark er der nu sat over 1.000.000 moderplanter med 29 forskellige sorter.

 Vi har 3 forskellige slags båndpil, som er særdeles velegnet til pilehegn, hytter, læ og afskærmning ved terrasse, bålplads, kompost, hyggekroge, samt til højbede m.m. 

Al vores pil er økologisk dyrket og statskontrolleret.

Reserver en dag og kom op og få en hel speciel naturoplevelse i de smukke omgivelser ved Arresøen i fællesskab med andre pileinteresserede, hvor der på disse dejlige vinterdage er sat fokus på at høste, sortere og bundte din egen pil. Her er rig mulighed for at få mange forskellige og smukke kurvepil med hjem, da de forskellige pilesorter har mange særegne egenskaber og farver til forskellige formål i flettearbejdet.

Har man fået inspiration til at starte sin egen produktion af kurvepil, bliver der også mulighed for at skære stiklinger. Husk at medbringe en god rosensaks og eventuelt et ørnenæb eller lignende til de tykke pile, noget varmt arbejdstøj, samt snor og tape til at bundte pilen med.

I de små pauser serverer vi kaffe, the og bouillion i vores fasanvolierer i pilemarken.

Pilen koster 15 kr.pr.kg og der betales udelukkende for den høstede mængde pil.

Bleu, Leichestershire Dix, Purpurea og Carl Jensen koster 20 kr.pr.kg.

Selvhøst

Noget af det første pil der blev høstet. Et utroligt flot farvespil.

Selhøst

En lidt kølig men frisk morgenstund, hvor Henrik kører nogle af de glade deltagere ned til selvhøsten.

Selvhøst

Nogle dejlige dage med selvhøst, hvor der var godt gang i klipperiet. De små kaffepauser og frokosten foregik i fasanvolieren, hvor pilesnakken gik lystigt hen over bordene.

O B S

Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet skal tilpasses de enkelte dage. Tilmeld dig herunder: