Metalgrøn / Blågrøn
En særdeles smuk og lang slank pil, som absolut er en af de allerbedste flettepile, og som allerede det første år er næsten uden sideskud. Desuden er den sjældent angrebet af insekter og sygdom.
Rødbrun
En meget smidig og populær flettepil. Bevarerer sin fine rødbrune farve. Særdeles velegnet til alt i flet. En af de letteste pile at flette med både som frisk og opblødet.
Lysgrøn
Meget fin og smidig flettepil med lange, lige, tynde skud. Det første år er det lave skud. Lidt tyndere og blødere end Americana. Bedst som sideflet. Skal plantes tæt, 10 - 12 cm. mellem planterne, og kun 25 cm. mellem rækkerne.
Rødbrun/grøn
Lidt mørkere end Americanna.Brun og grøn med rødlig top - smidig og nem at flette med. En god kurvepil. Desuden er det en god pil til nybegyndere.
Mørk / Sortbrun
En fast og kraftig flettepil, som har et extra, tyndt lag bark.
Gul / orange
Utrolig smuk og klar farve som frisk pil. Den smukke farve kan bevares, hvis den flettes som halvtør. Som tørret og derefter opblødt til kurveflet bliver den næsten sort.
Klar lysegrøn
En utrolig dejlig flettepil. Det er en meget smidig, lang, slank og blank pil, med kun få sidegrene de første år. Vær forsigtig ved opblødning, da barken løsnes hurtigere end på andre pile! Egner sig bedst til sideflet.
Blåsort m. voks
Usædvanlig smuk pil, som anvendes bedst halvtør. Den dufter også dejligt inde i stuen. En flettepil som også er meget smuk og anvendelig til belgisk hegn. Hegnet vil fremstå blåsort når bladene falder af. En kombination af Alba og Dugpil er et meget smukt syn.
Mintgrøn
En lidt nyere Hollandsk pil i Danmark. Flot og smidig pil, som er utrolig populær og egner sig bedst til kurveflet.
Flødefarvet bark med sorte knopper.
En nyere fransk pil som er blevet meget populær flettepil, her i Danmark. Den stammer fra "Belle Isle", hvor det er den eneste pil der bliver dyrket. Pilen er meget smidig, selvom bunden kan være lidt tyk. Særdeles fin pil til alle former for flet.
Lakridsgrøn
En lav, kraftig og blank pil, som anvendes bedst til stager og kanter. Den er meget blød at arbejde med. Bliver olivengrøn og blank, når den er færdigflettet. Er lidt sart over for pilerust. Et smukt syn når den står med laurbær lignende blade.
Gylden brun
En ny og spændende kurvepil fra Frankrig, med en smuk gyldenbrun farve.Meget smidig, og velegnet til
alt flet.
To farvet rød og gul.
Den rene Purpurea er en virkelig smuk og smidig pil næsten uden sidegrene det første år. Det er en lang og slank pil. Absolut en af de bedste flettepile. Næsten samme egenskaber som Bleues.
Grøn
Kraftig, bøjelig pil, som er lang, slank og lige. Velegnet til både små og store kurve. Skyder kraftigt de første år (2 - 3 m. pr. sæson). Desuden dufter den dejligt både som tørret og opblødet.
Lysebrun hvis tørret lyst, Brunsort hvis tørret mørkt
Er en af de mest udbredte flettepile i England. En stor pil, som er
meget blød og smidig, og som også kan bruges efter afbarkning uden at
knække. Den dejlige smukke brune farve, som nærmest har et antik
look,
er virkelig god at
bruge som kontrastfarve. Særdeles velegnet til Belgisk hegn.
Lys gulgrøn hvis tørret i mørke
Forholdsvis ny engelsk pil på markedet, som vi venter os meget af. Den har tynde vidjer, og er en særdeles god flettepil. Den er utroligt populær og meget smidig at flette med. Den bliver ca. 1-2 meter i højden.
Rød / Bordeaux m. hvide voksdråber
En kraftig, stor og lige pil som er særdeles velegnet til Belgiske hegn, blomsterstativer m.m. Anvendes også som kurvepil. En rigtig dejlig og smuk gæslingepil, som sætter små sølvglinsende gæslinger. Anvendes desuden til beplantning af vildtremisser, da rådyr bliver meget tiltrukket af denne pil.
Gyldenbrun
En fransk krydspil som er en yderst smidig og populær flettepil, og har en utrolig flot gyldenbrun farve. Blød pil som er velegnet til alt.
Kanelbrun
En rigtig god pil, som er særdeles velegnet til alle former for hegn, hytter, tunneler, belgisk hegn m.m. Er anvendelig både som levende og "døde " hegn. 1. års pilen anvendes mest til levende hegn. 3-års pilestok- kne anvendes til vandret og lodret hegn. Er en af de sorter der er mest holdbare til dødt pileflethegn.
Grøn
En meget lang og fin pil som er særdeles velegnet til hegn og hytter. Desuden er den sjældent angrebet af sygdom. 3 årspilen er særdeles velegnet til vandret og lodret pileflethegn. Hegnet er vedligeholdelsesfrit, da pilestokkene er selvimprægnerende.
Klar lysgrøn
Er en stor pil som har lange fibre. Den er velegnet til alle former for vandret og lodret hegn, og er rigtig god at twiste omkring stolper.
"Setsuka". En hel speciel og meget smuk dekorationspil. Dragepilen får flade grene der snor sig. Pilen er meget dekorativ,og anvendes derfor ofte i alle former for dekorationer. Dragepilen er især flot med sine mange store gæslinger som den sætter tidligt. Kan desuden anvendes som brede buske eller opstammet træer, hvor træet vil fremstå med krogede stammer.
Grøn
Er en spændende og meget nem dekorationspil at arbejde med. Den får krøllede grene, som er meget populære, både som grene i stuen, og til fantasifulde dekorationer.