Det belgiske pilehegn - harlekinmønster - er både smukt og spændende. Pilen er et levende materiale, som kun bliver smukkere år efter år, samtidig er det en miljøvenlig løsning. Med tiden vokser pilestokkene sammen i alle kryds, og hullerne i harlekinmønstret bliver lidt mindre. Det er en af de smukkeste og ret unikke detaljer ved belgisk hegn.
Pilen er en meget hurtigvoksende og nøjsom plante, som sætter de første skud i det tidlige forår. I løbet af få måneder er hegnet relativt tæt.

Til dette hegn har vi anvendt pilesorterne Daphnoides og Engelsk Viminalis.
En smuk og uimodståelig farvekombination der understreger harmonien i
naturens egne farver. Hegnet herover er fotograferet i løbet af den første sæson fra marts til juni.
Der kan vælges blandt mange forskellige pilesorter, alt afhængig af hvor stort og hvilke farver man ønsker. Gode pil at anvende i haven kan f. eks. være Black Maul, Engelsk Viminalis og Daphnoides. Til større områder og projekter kan der med fordel anvendes pil af sorterne, som f. eks. Klon 183 og Engelsk Viminalis.
Pil er et meget smukt, let og føjeligt materiale at arbejde og lege med. Man kan hurtigt skabe mange spændende oplevelser, som falder smukt og naturligt ind i resten af haven. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Vi er mange glade haveentusiaster, der godt kan blive lidt utålmodige, når det gælder haven. Det tager tid. Med levende pil har man hurtigt et fuldt etableret og færdigt resultat. Samtidig står det flot og dekorativt hele året, og bliver kun smukkere år efter år.
Pilen findes i mange farver, så der er rig mulighed for at vælge en pil , som passer helt perfekt til ethvert projekt.
Pilen er forunderlig, og kan anvendes til alt lige fra læ og afskærmning ved terrassen, små højbede, levende kompostbeholdere som hurtigt forvandler kompostbunken til at blive en smuk og dekorativ del af haven. Opdeling af små urtehaver, junglehytter til børn, legetunneler, labyrinter, omkransning af en lille bålplads eller hyggekrog, indhegning af haven, fantasifulde tårne, indgangsportal, pergolaer, snoede træer, opdeling af haven med levende pilehegn, som hjælper til at bryde med ensformige liner, læhegn, hyggekroge og meget mere. Levende pilehegn er medvirkende til at give omgivelserne en helt ny og spændende profil.
Pilehegnet bliver kun smukkere som årerne går. Om sommeren står det grønt og frodigt. Om vinteren, når haven er blevet lidt trist og kedelig at se på, står pilehegnet med sine mange smukke og glade farver, og lyser op i den mørke tid.
Alt levende pilehegn plantes i det tidlige forår, som regel i
februar - marts og april måned, så snart frosten er gået af jorden. Jo
før pilen sættes i jorden, jo stærkere bliver rodnettet. Vores pil, som
er dyrket til levende pilehegn, junglehytter mm., udvikler ikke store
og voldsomme rødder, som andre typer pil gør det, så man skal ikke være
nervøs for at rødderne breder sig voldsomt, eller ødelægger nedgravede
rør. Pilen afklippes i toppen hvert år, og bruger derved sin energi på at vokse og sætte nye skud.
Til Belgisk hegn beregnes der 15 pilestokke pr. løbende meter ved anvendelse af 1 pilestok hver vej, sat med 15 cm. mellemrum. 30 pilestokke ved anvendelse af 2 pilestokke hver vej, som også giver et tættere og mere stabil hegn.
Der medfølger udførlig plantevejledning og anvisninger ved køb af levende pilestokke.
Ved anlæg eller etablering af større pileprojekter, hjælper vi naturligvis også gerne med råd, vejledning og udvikling af design. Du er velkommen til at ringe til os på tlf: 21 69 84 88, og få et uforpligtende tilbud.
For yderligere information vedrørende vores priser til Belgisk hegn, se venligst vores menupunkt Prisliste